Vejret i Gualchos

Vejret i Sydspanien og omkring Gualchos byder på masser af solskin. I sommermånederne juli og august kan temperaturerne komme op på over 30 grader, mens det i forårs- og efterårsmånederne er mere afdæmpede og behagelige temperaturer.

Vintermånederne kan dog også byde på masser af sol, men her skal man være forberedt på, at især aftnerne og nætterne kan blive særdeles kølige (typisk 8-12 grader). Det kan regne en del og en sjælden gang er det sket, at der også er faldet en smule sne.

Man kan tjekke vejret her:

Biludlejning i Malaga

Man kan med fordel leje bil hos Carjet, men der er også andre gode biludlejningsselskaber som fx Helle Hollies,  Costa Biler eller DK Biler.

Prøv evt. også Holiday Autos eller FDM Travels biludlejning

Kørevejledning fra Malaga til Gualchos

Biludlejningerne ligger i kælderetagen. Efter bagagebåndene, lige før I går ud af døren, få meter før udgangen, drejer I til højre og følger gangen nedenunder til alle bil-firmaerne. Bilen holder udenfor i kælderen.

I kører ud af lufthavnen og igennem et par rundkørsler. Følg skiltet mod Malaga. Så kommer I ud på en travl tre-firesporet motorvej.

Herefter er det skiltene mod Almeria eller Motril, som skal følges.

Efter et par kilometer kører man af mod højre mod Motril. Herefter kommer man til at køre på motorvejen bag om Malaga, og fortsætter ligeud 100 km.

Motorvejen slutter ved La Herradura – det gjorde den sidst, men den er under forlængelse. I kører videre forbi Motril mod Almeria, langs kysten.

Cirka 15 km efter Motril kører I fra mod den lille by Castel de Ferro.
Afkørslen kommer lige efter et klippefremspring, så hold højresporet. Kør ned ad afkørselsrampen. Nedenfor rampen er et kryds, hvor I drejer til venstre ind under landevejen. Kør lige over krydset på den anden side af landevejen (som I er kørt under).

Så er I på vej op ad bjerget på en lille vej. Efter 5-6 kilometer kommer Gualchos, som kommer på jeres højre hånd.

Parker ved barbacoa’en eller ved bus-stoppestedet lidt længere fremme i højre side af vejen.

De fleste biludlejningsfirmaer ligger i kælderetagen i Malaga Lufthavn, og bilerne holder udenfor i kælderen.

Når man kører ud af lufthavnen, kommer man først igennem en rundkørsel. Herefter følges skiltene mod Malaga og man kommer ud på en travl tre-firesporet motorvej. Nu er det skiltene mod Almeria eller Motril, som skal følges.

Efter et par kilometer kører man fra og fortsætter på motorvejen mod Almeria og Motril. Nu kommer man til at køre på motorvejen bag om Malaga, og fortsætter på denne ligeud cirka 100 km.

Motorvejen slutter ved La Herradura – det gjorde den sidst, men den er under forlængelse. Man kører videre forbi Motril mod Almeria, langs kysten.

Cirka 15 km efter Motril kommer man til den lille by Castel de Ferro.
Her kører man fra for at komme til Gualchos. Vær opmærksom på, at afkørslen kommer lige efter et klippefremspring, så hold højresporet.

For enden af afkørselsrampen er et kryds, hvor man drejer til venstre ind under landevejen. Kør lige over krydset på den anden side af landevejen (som man netop er kørt under).

Nu kører man igennem en lille by og fortsætter derefter op ad bjerget på den lille vej. Efter 5-6 kilometer kommer byen Gualchos på højre hånd.

Parker ved barbacoa’en eller ved bus-stoppestedet lidt længere fremme i højre side af vejen.

Vis stort kort